REJSENDE AKADEMI

3-timers workshops til små og store forsamlinger

Nye værktøjer til ledelsesgruppen eller seje udfordringer til højskoleleverne

Fremvirkes workshops er levende diskussion og tankevækkende oplæg. Vi udfordrer jeres verdensbillede og giver jeres gruppe et nyt perspektiv på tingene.

Mennesker opfatter verden forskelligt; bliv bedre til at forstå hvordan. Se de store mønstre i, hvordan samfund udvikler sig, når de bliver større og mere komplekse.  Bliv opdateret på den teknologiske udvikling, og bliv i stand til at gennemskue, hvilke konsekvenser det har for din organisation.

Fremvirkes workshops varer 3 timer og består af oplæg, udfordrende spørgsmål, gruppedrøftelser og debat. Til hver workshop er der et lille kompendium, der kan læses før workshoppen som forberedelse eller efter som opfølgning.

Vores workshops kan tilrettelægges fra 6-120 personer.

Hvorfor kan du ikke meditere dig til en bedre verden?: En workshop om personlig udvikling og karakter, som hjælper jer til at forstå jer selv og jeres medmennesker bedre. Vi ser på Robert Kegans model for personlig udvikling og sammenholder den med dannelse og vores tradition for folkeoplysning. – Læs mere her

Hvorfor kan vi godt dele med nogen, vi ikke kender? En workshop om kulturelle koder, om hvordan vi er gået fra jægersamlerkulturer til et globalt samfund hvor 7 mia. mennesker kan kobles sammen af internettet. Workshoppen handler om, hvordan vi kan komme fredeligt ind i det 21. århundrede. Vi kan afsløre, at det handler om metamodernitet. – Læs mere her

Hvor gider jeg gøre en forskel, og hvorfor kan vi godt høre til flere steder? En workshop om fællesskaber, globalisering og nationalisme. Kan man føle ansvar for både sin familie og hele planeten på samme tid? Og hvorfor betaler vi skat til lægehjælp og uddannelse til medborgere, vi slet ikke kender? Workshoppen handler om, hvor vi føler, vi hører til, og hvorfor det er vigtigt at tage ansvar for sin nationalstat. – Læs mere her

Hvor er verden på vej hen? En workshop om fremtiden og de teknologier, du bør kende, for at lede din organisation eller ‘blot’ være en velforberedt borger. Computere sidder ikke længere blot i computere; processorer findes i alskens isenkram, og snart kommer der intelligent støv, som kan indlejres i selve materialerne: dit tapet kommer til at kunne tænke selv. Vi giver en introduktion til algoritmer, nanoteknologi, 4D-print, kunstig intelligens (AI), Internet of Things (IoT) og blockchain m.m. og drøfter hvordan vi bevarer humanismen. – Læs mere her

Hvordan hænger samfundet sammen – og hænger du sammen med det? En workshop om dannelse og om, hvordan du bliver i stand til at se et samfund som en helhed, selvom det bliver mere og mere komplekst. Desuden undersøger vi, hvordan samfundets og din egen indre kompleksitet hænger sammen. Vi præsenterer Dannelseskompasset og tager temperaturen på samfundet i dag. – Læs mere her

Hvordan kan vi overskue verden? Et foredrag om kompleksitet og systemtænkning og om, hvad vi stiller op, når udviklingen går så hurtigt, som den gør, og den samtidig er global, og man er nødt til at forstå verden som dynamiske systemer inden i dynamiske systemer. Vi giver dig og din organisation en række værktøjer til at se på omgivelserne på en helt ny måde. – Læs mere her

For bookning eller mere information, kontakt venligst Mette Hvid Brockmann på mhb @ fremvirke.dk eller 53 83 39 25.