“Hvad er det, de “traditionelle” politiske ledere ikke leverer i dag?” (og som får folk til at stemme på fx Trump og Boris Johnson).

Det var aftenens spørgsmål i Fremvirkes Forsamlingshus, og der var en fantastisk stemning og lyst til god diskussion, da vores kyndige vært, Anne Sofie Allarp, først slap samtalen løs.

Inden da havde vi hørt tre korte og tankevækkende oplæg af hhv. USA-forsker Niels Bjerre-Poulsen, psykolog Ole Kyed, og filosof (og gammel spejder!) Lene Andersen. Sidstnævnte havde sågar taget sin gamle spejderuniform på i aftenens anledning: det er vigtigt, at man bliver socialiseret til at kunne sætte fællesskabet over sine egne interesser. Det er dét, Trump ikke kan, men det lærer man bl.a. hos spejderne.

Som svar på aftenens spørgsmål nåede vi bl.a. frem til, at de traditionelle politiske ledere leverer ikke/Det politiske lederskab skal:

  • Kunne give simple svar på komplekse spørgsmål
  • Arbejde for fællesskabet
  • Må ikke legitimere populister som en del af det parlamentariske grundlag.
  • Skal arbejde for dannelse.
  • Være samlende for hele befolkningen
  • Skabe tryghed
  • Arbejde langsigtet
  • Skal have autencitet i momentet
  • Skal have kontakt til hele befolkningen – også arbejderklassen.
  • Skal appellere til dybere værdier.
  • Være villige til at navigere i det postfaktuelle.
  • Managment by chaos (det kan vel næppe være et mål? red.)
  • Skal ikke være politisk korrekt.
  • Det uforskammede er ægte
  • Skal kunne vise tvivl.

Vi ser naturligvis frem til, at dansk politik herefter retter ind.

Emnet for sæsonens første forsamlingshus var “Trump – en psykologisk profil og et tegn i tiden”, og Vartov var ramme for dette Fremvirkes Forsamlingshus den 3. september.

Forude ligger endnu tre gange Fremvirkes Forsamlingshus i 2019. Du kan tjekke datoerne og programmerne her.

Her kommer nogle billeder fra aftenen: