Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fremvirkes Akademi – Circles of belonging

2018-08-29 @ 17:30 - 20:30 CEST

Hvor er tilknytningen så stærk, at vi vælger at gøre en forskel?

Introduktion til forestillede fællesskaber og nationalisme i et nyt lys.

Det er ikke så vanskeligt at føle et ansvar over for sine venner og familie, men hele planeten? Eller et helt kontinent? Kan man dét? Kan man føle sig så meget hjemme i menneskeheden som helhed, at man føler sig forbundet med 7-8 milliarder mennesker? Kan man også føle sig forbundet med alle dem, der kom før os, og dem, der ikke er født endnu?

Og hvis man virkelig føler sig forbundet med alle disse mennesker, kan man så stadig tage ansvar i det nære? Kan man både være en god søster, ven, kollega, dansker, europæer og verdensborger? Og kunne man måske endda være en god svensker, jyde og egypter samtidig? Hvor mange ægte identiteter kan man have på en gang?

Hvordan kan det egentlig være, at nogle har så stærke følelser over for et land? Er mennesket en geografi-afhængig art, eller er der noget andet på spil?

I bogen The Nordic Secret – A European story of beauty and freedom redefinerer Lene Andersen og Tomas Björkman nationalisme og patriotisme, og de introducerer begrebet national chauvinisme. Vi går alle begreberne efter i sømmene.

Når du har tilmeldt dig, får du tilsendt et kapitel fra bogen, som vi bl.a. kommer til at diskutere ud fra.

 

Fremvirkes Akademi

Bag Fremvirke og vores tænketank Nordic Bildung ligger en sammenhængende forståelse af, hvordan mennesker oplever verden og skaber mening i livet. I Fremvirke arbejder vi også ud fra nogle modeller, der illustrerer, hvordan samfund udvikler sig, i takt med at de bliver større og mere komplekse. Desuden bygger vores arbejde på en omfattende viden om den teknologiske udvikling, og hvordan det påvirker vores hverdag og verden som helhed.

I vores akademi kan du få indblik i de modeller, vi arbejder efter. Du kommer til at arbejde med modellerne og får dermed mulighed for at forstå verden gennem nogle ekstra briller: med en forståelse af modellerne kan du komme til at se mønstre i udviklingen omkring dig, som ellers er vanskelige at få øje på.

Der er fem emner med en aften til hvert i vores akademi i sensommeren 2018:

Efter de fem første gange får du mulighed sætte din egen erfaring, viden og faglighed ind i et større perspektiv: vi runder simpelthen af med at alle får mulighed for at holde et oplæg. Det er søndag den 30. september kl. 10:00-16:00 (inkl. frokost), og for at deltage her, skal du have været med til minimum tre af de andre gange.

 

Introduktionspris

Vi er stadig i gang med at udvikle akademiet, og derfor koster det kun 100 kr. pr. gang for medlemmer at deltage, 200 kr. pr. gang for ikke-medlemmer, det sidste arrangement koster 300 for medlemmer, 500 for ikke-medlemmer.

Der er plads til max. 20 personer hver gang, tilmelding sker her:

Tilmelding medlemspris: kr. 100,00 – betaling via PayPal

Tilmelding ikke-medlem: kr. 200,00 – betaling via PayPal

Tilmelding alle 6 gange, medlemspris: kr. 700,00 (inkl. frokost den sidste gang) – betaling via PayPal

Tilmelding alle 6 gange, ikke-medlem: kr. 1.400 (inkl. frokost den sidste gang) – betaling via PayPal

 

Lokale venligst stillet til rådighed af:

Detaljer

Dato:
2018-08-29
Tidspunkt:
17:30 - 20:30 CEST
Begivenhed Kategori:

Sted

Vartov
Farvergade 27
København K, 1463
+ Google Maps