Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kampen om nationen – hvordan samler vi danskerne?

2019-10-01 @ 18:30 - 21:00 CEST

Kampen om nationen – hvordan samler vi danskerne?

Sjældent er ‘Hitler-kortet’ blevet trukket så flittigt, som i forårets valgkamp. Og desværre med god grund: Det lykkedes næsten et parti at komme i Folketinget med et partiprogram, der minder om Nürnberglovene i 1930’ernes Tyskland. Der var dog ingen opstillingsberettigede i valget, der identificerede sig som hverken nazister eller fascister.

Uanset hvilken fløj vi tilhører, taler vi om et ”dem” og et ”os”, og kløften mellem os alle bliver dybere og dybere. Hvor hoppede kæden af i vores ellers så veloplyste danske demokrati? Hvordan blev vi et ”dem og os”-folk? Og hvordan får vi samlet alle danskere inde på den demokratiske del af spillepladen igen; der, hvor universelle menneskerettigheder og alle menneskers lige værd er vores fælles udgangspunkt?

Hvis du var et politisk parti, og Danmark skulle have et Fællesskabsministerium, hvordan skulle fællesskabspolitikken så se ud? – Ordet er dit, og der er god tid til samtalen!

Vi indleder med tre korte oplæg, fra tre virkelig spændende gæster:

  • Mads Kastrup, redaktør på Ekstra Bladet’s Opinion
  • Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd, generalsekretær i LOF og en hidtil så stolt bærer af slægtsnavnet Paludan
  • Teddy Nalugo, dansker fra Uganda og børnehaveklasseleder i Nordvest i København.
Teddy Nalugo Per Paludan Hansen Mads Kastrup – foto Jakob Boserup

 

Aftenens vært er Fremvirkes formand Lene Andersen, der også synger for på den satiriske fællessang. Ved flyglet er Jørgen Lauritsen, der til dagligt er filmkomponist.

Som snack byder vi på noget ultradansk, dertil Fremvirke Spritzers!

Vi begynder kl. 18:30, dørene åbnes fra kl. 18:00.

Pris 140,00 via Billetto – medlemspris: 90,00 – du kan melde dig ind her.

Billetter kan købes i døren: ikke-medlemmer: 170,00, medlemmer 120,00.

Teenagere kommer gratis ind.

Medarrangør: Grundtvigsk forum

 

 

Top photo by Mikael Seegen on Unsplash

Detaljer

Dato:
2019-10-01
Tidspunkt:
18:30 - 21:00 CEST
Begivenhed Kategori:

Sted

Vartov
Farvergade 27
København K, 1463
+ Google Maps