OPLEV FREMVIRKE

Hav en sjov aften og bliv klogere

Oplevelser og engagement for enhver smag

Fremvirke er en ny folkeoplysningsbevægelse med indhold, der peger målrettet mod fremtiden.

Vi holder løbende aktiviteter i København, og du kan se datoerne i Fremvirkes kalender her.

Du kan møde Fremvirke på flere forskellige måder.

  • Fremvirkes Forsamlingshus: En fornøjelig aften med samtale og substans. Fremvirke og en række håndplukkede oplægsholdere bidrager med ny viden til det 21. århundrede, og vi får en grundig diskussion af tidens største spørgsmål. Programmet er sat sådan sammen, at alle bliver hørt; din stemme spiller en rolle.
  • Fremvirkes Variete: Et lettere format, hvor vi både byder på satirisk fællessang, nyheder fra fremtiden og kortere oplæg og debatter.
  • Fremvirkes Akademi: En række møder med hver deres emne, hvor vi går i dybden med tænkningen bag Fremvirke og præsenterer nye modeller for forståelse af samfundet i det 21. århundrede. Der er forberedelsestekster til hver gang.
  • Fremvirkes Foredrag: Fremvirke tegner og fortæller i et klassisk foredragsformat. Det kan handle om fremtiden, om dannelse, teknologi, bæredygtighed, Bibelen, sex, historie, Norden, demokrati og meget mere. Vi har et stort bagkatalog og en masse viden, som vi brænder for at at dele med andre.

Desuden har vi vores egen sangbog, og du kan få overblik over vores aktiviteter i kalenderen her.

Hvis du hellere vil starte oplevelsen derhjemme, så har vi også en bog om Metamodernitet, og der er flere titler på vej.

Bliv medlem og bliv frivillig: vi har brug for flere hænder til at skabe arrangementer, stå i døren, servere snacks og kaffe, og til at være lokale ambassadører og aktivister. Og så har vi naturligvis også en del kontorarbejde, som vi meget gerne uddelegerer. Hvis du vil være med, så meld dig ind og sig til.

Hvis du gerne vil booke os til et arrangement ude i landet, så kig under Book Fremvirke.

Fremvirkes Akademi på besøg i Stockholm.