Ugens kommentar(er) direkte fra Ukraine

Intelligensen stiger i EU, den dag Ukraine kommer med

3:53

Lene Rachel Andersen er i Ukraine for at holde et indlæg på konferencen Lviv Media Forum. Efter ankomsten under en luftalarm er det nu blevet til tre videoer med refleksioner over Ukraine, Europa, krigen, og hvad der sker under en krig

Personlig refleksion på Facebook:

Jeg er i #Ukraine for at deltage i en konference, og det sætter immervæk en del tanker i gang at være i et land i krig. Der er aspekter af krig, som står mellem linjerne i historiebøgerne, men som man ikke ser, med mindre man først er klar over dem.

Min første erkendelse – og den har jeg også fået gennem mine ukrainske venner og bekendte – er, at livet fortsætter. Men under helt andre præmisser. Krigen findes og er der hele tiden, og alligevel ikke. Man går på restaurant, passer sit arbejde, samfundet kører videre, og samtidig slagtes mennesker ved fronten og ved bombeangreb i deres soveværelse. To virkeligheder kører parallelt: normaliteten og krigen.

Min anden erkendelse har ligget og luret, men i går oplevede jeg den selv: Krig er fremkaldervæske for ekstremer. Ekstreme spørgsmål, ekstreme eksistentielle valg, og for ekstreme møder mellem mennesker. Livet leves på kanten, man mødes på kanten, og man taler med hinanden i bevidstheden om, at man sidder på kanten, mens man taler.

I går aftes gik jeg i hotellets bombeshelter i kælderen, som du kan høre i videoen. Der sad to hotelgæster i forvejen, den ene af dem faldt jeg i snak med, og han viste sig at være en filosof fra Amsterdam. Der var intet ekstremt i vores samtale som sådan, den var ganske normal, sådan som to historieinteresserede europæere ville falde i snak. Men situationen. Bagtæppet. Grunden til at vi var i Ukraine, resonansrummet for vores faktisk ret normale samtale om Ukraines historie, gjorde, at samtalen var anderledes end normalt.

Og her kommer erkendelsen: Krig er ikke som sådan noget, der tiltrækker intellektuelle. Men intellektuelle er under en krig blandt dem, som rejser rundt og undersøger civilisationens kanter, grænserne mod barbariet og det, som civilisationen er et værn imod. Journalister og lykkejægere er nogle af de andre, der rejser rundt i krig, og på sæt og vis kan man sige, at de opsøger krigen, og fælles for os er, at vi rejser alene og slår følgeskab med fremmede på vejen. Af helt forståelige årsager var hotellets shelter ikke et mødested for almindelige småbørnsfamilier, som lever på sikker afstand af civilisationens kant.

Personlig refleksion på Facebook:

Appen over drone- og missilangreb på #Ukraine har lige nedgraderet antallet af regioner under angreb til 8, så vidt jeg kan se.

Som du kan høre i videoen her, har det været en rolig nat i Lviv, solen skinner, udsigten fra hotelværelset er fantastisk, og man kan købe cappuccino for 7 kr. pr. kop i receptionen. Jeg har netop været nede og hente min tredje.

I receptionen kører nyhederne på et fjernsyn konstant. Eftersom jeg ikke kan ukrainsk, kan jeg naturligvis ikke forstå, hvad der bliver sagt, eller hvad der står på skærmen. Men kortet over Ukraine og markeringen af regioner under angreb vender tilbage konstant. Det samme gør grafik med droner og missiler. Kortet over angrebne og ikke-angrebne dele af Ukraine er som en ebbe og flod af et morderisk hav, hvor mennesker konstant risikerer en springflod og at drukne og gå til grunde. Men som grafik betragtet er det ikke anderledes end en uskyldig vejrudsigt: her bliver det sol, her bliver det regn, og husk nu solcreme, for UV-faktoren er høj i dag.

Den nordiske hemmelighed

Den nordiske hemmelighed er udkommet, og er det mon ikke noget nær den perfekte studentergave?
Du kan naturligvis finde ud af det ved selv at læse den først, og den findes både på papir og som ebog, så den kan være din på minutter:

Hos William Dam og hos Saxo: papirbog og ebog, og så kan den naturligvis også købes hos alle andre boghandlere over hele landet.

Du kan læse mere om Den nordiske hemmelighed her.