Vælg Side
Vi danner fremtiden i fællesskab.
er et kulturelt, åndeligt og fysisk fællesskab, som ruster mennesker til at begå sig i fremtiden
Verden forandrer sig i ekstrem grad, og det går hurtigere og hurtigere. Teknologien skaber nye livsvilkår, udfordringer, paradokser og etiske dilemmaer. De politiske og demokratiske systemer er under pres, og den traditionelle demokratiopfattelse mister magt. Økosystemer og klima er truede og kan i den nære fremtid medføre yderligere udfordringer for menneskeheden.
Og midt i det hele står mennesket, plaget af hastighed, kompleksitet og en accelererende følelse af manglende mening. Ofte også i en følelse af ensomhed, midt i et højhastighedssamfund, hvor refleksion, fordybelse og forholden sig til virkeligheden, bliver sværere og sværere.
Fremvirke arbejder for et samfund, der giver mening. Et samfund bygget på fornuft, ånd og fællesskab, hvor mennesket kontrollerer teknologien og markedet, og hvor vi på individniveau mestrer demokratiet.
Fremvirke giver mennesker nye perspektiver og styrker evnen til at møde det ukendte. Derved ønsker vi at få individet og kollektivet til at blomstre og gøre os alle mere kritiske, modstandsdygtige og handlingsparate i forhold til udviklingen.
Fremvirke ruster mennesker og samfund til fremtiden gennem:
At den enkelte lærer at navigere i en verden af stigende kompleksitet og hastighed. At vi udvikler kompetencer og indsigt, som får os til at forstå og forholde os konstruktivt kritisk til udviklingen.
At vi føler mening. Og at der er en mening med det hele.
At verden bliver et bedre sted for alle klodens indbyggere.