Vælg Side
HVAD BØR JEG FORVENTE AF MIG SELV?
Personlig dannelse og karakter
En workshop om at blive voksen, når tiden er inde
Har du vilde drømme for dit liv, eller vil du helst bare have lov at være i fred? Hvad er rimeligt at forvente af sig selv og af andre, og hvordan undgår man at brænde ud?
En workshop om personlig dannelse og karakter, som hjælper dig til at forstå dig selv og dine medmennesker bedre.
Vi ser på den personlige udvikling fra en psykologisk vinkel og på, hvordan denne udvikling hænger sammen med dannelse.
Jo bedre vi forstår os selv og vores medmennesker, desto lettere er det at se sig selv i sammenhæng med andre. Hvorfor handler vi, som vi gør? Hvad kan vi som mennesker overskue? Hvornår føler vi os trygge, og hvornår bliver vi overvældede og utrygge af det, der sker omkring os?
Da Grundtvig og Kold opfandt folkehøjskolerne, havde de en ret fantastisk forståelse af unge menneskers følelsesliv og psykologi. Dengang kaldte man det et sjæleliv eller åndsliv, men i dag har psykologien givet det nogle andre ord. Ikke desto mindre er både Danmarks højskoler og ungdomsuddannelser bygget på en dyb forståelse af, hvad det vil sige at være ung. Men vi er måske ikke så gode til at tale om det, som vi var dengang. Det råder vi bod på med workshoppen om personlig dannelse og karakter.
Dannelse. Her tager vi udgangspunkt i Friedrich Schiller, der beskrev tre slags mennesker: det følelsesstyrede menneske, det rationelle menneske og det moralske menneske. Både udviklingen fra den ene type via den anden til den tredje er dannelse (Bildung) og resultatet er dannelse. Både Grundtvig og Kold læste Schiller.
Robert Kegan’s udviklingspsykologi. Der findes flere modeller, som beskriver vores følelsesmæssige udvikling gennem livet fra en psykologisk vinkel. Den model, vi arbejder mest ud fra i Fremvirke, er udviklet af Robert Kegan, der er professor på Harvard Graduate School of Education. Kegans model har fem faser:
Lawrence Kohlberg’s moralpsykologi. Kegan’s udviklingspsykologi bygger på bl.a. psykologen Lawrence Kohlberg’s model for vores moralske udvikling gennem livet. Ved at vise begge modeller, viser vi, at der ikke bare er én skabelon, som giver alle svar.
Vi gennemgår derfor alle tre modeller (Schiller, Kegan, Kohlberg) og relaterer dem til elevernes egne erfaringer, men der bliver ikke tale om terapi. Målet er, at alle deltagere får mulighed for at forstå sig selv og andre mennesker bedre.
Desuden knytter vi den personlige udvikling op på det danske uddannelsessystem og samfundet som helhed, og vi reflekterer over nogle af de politiske konflikter, som slet ikke handler om politik, men om personlig utilstrækkelighed; det er ikke alle voksne, der er lige voksne.
The Nordic Secret. Denne workshop er i høj grad bygget på Lene Andersens og Tomas Björkman’s bog The Nordic Secret – A European Story of Beauty and Freedom (Fri Tanke, 2017). I bogen gennemgår Andersen og Björkman de tyske Idealisters filosofi omkring dannelse/Bildung (Herder, Goethe, Schiller, Hegel, von Humboldt, Fichte m.fl.), og de sammenligner dette oprindelige dannelsesbegreb med moderne udviklingspsykologi. Dannelsesbegrebet er langt det bedste og mest komplekse af de to, men det er vanskeligt at få hold på; udviklingspsykologien giver en mere konkret forståelse af, hvor man befinder sig i livet, og den giver nogle gode anvendelige begreber og ord, man kan sætte på, hvad man kæmper med.
Jean Piagets børnepsykologi. Det var Piaget, der i 1920’erne udviklede udviklingspsykologien for alvor. Desværre går hans psykologi kun op til 15-års-alderen, så for at se på voksnes udvikling må vi bruge nogle andre psykologer.
Robert Kegans udviklingspsykologi. Kegan har forsket i personlig udvikling i omkring 40 år, og han har skrevet en række bøger om emnet. Desværre er de meget knudret skrevet, men vi har uddraget essensen.
Lawrence Kohlbergs beskrivelse af vores moralske udvikling. Kohlbergs skildring af vores moralske udvikling i seks faser er både intuitiv og tankevækkende.
Erich Fromms psykologi og filosofi. Fromm skrev flere bøger, de to vi står på skuldrene af i denne workshop er To Have or To Be og Escape From Freedom. Den første handler om at vælge, hvad der er vigtigt i livet, den anden handler om, hvor galt det kan gå, når mennesker rammes af angst og handlingslammelse, fordi de mister fodfæstet i tilværelsen på grund af den teknologiske udvikling.
Kierkegaard’s eksistensfilosofi. At vælge sig selv. Kierkegaard har fået æren for at sige det først, men faktisk kom den Schweiziske pædagog Johann Heinrich Pestalozzi ham i forkøbet.
Johann Heinrich Pestalozzi’s pædagogiske filosofi. Pestalozzi var samtidig med Schiller, og han beskrev nøjagtig den samme tre-trins-udvikling i menneskets eksistens og moral. Og to generationer før Kierkegaard skrev han, at det at vælge sig selv var et moralsk valg.
Der knytter sig et kompendium til workshoppen; alt efter interesse kan eleverne læse det i forvejen, eller de kan få det til videre (selv)studier efterfølgende. Det finder vi ud af i forbindelse med planlægningen.
Tilbage til siden Fremvirkes Akademi for unge.
For bookning eller mere information, kontakt venligst Mette Hvid Brockmann på mhb@fremvirke.dk eller 53 83 39 25.