FORSAMLINGSHUS / VARIETÉ

Sæt ord på livets og tidens store spørgsmål

Stærke oplæg og masser af mulighed for nye samtaler i jeres forening, virksomhed eller højskole

Et forsamlingshusarrangement er normalt på 2 x 1 time + en pause. Vi bruger ca. halvdelen af tiden på oplæg fra 2-4 forskellige oplægsholdere og den anden halvdel af tiden på dialog og samtaler blandt deltagerne. Temaerne kan være alt fra digital humanisme, danskhed, fremtiden, eller et helt aktuelt emne. Formatet er særdeles velegnet for deltagere på tværs af generationer. Og så synger vi et par sange sammen.

En varieté er normalt på 2 timer inkl. en pause. Varietéerne er mere satiriske, musikalske og letbenede, men der gives ikke køb på dybden og seriøsiteten af den grund.

Hvis du gerne vil være vært for et forsamlingshus eller en varieté, kontakt os endelig, så sammensætter vi et program, der passer netop til jer.

Her kan du se, hvor og hvornår du kan opleve et af de forsamlingshuse, vi selv har sat på programmet.

For bookning eller mere information, kontakt os på info @ fremvirke.dk eller 53 83 39 25.