Melodi: Sikken voldsom trængsel og alarm
Tekst: Lene Andersen

Du må bruge sangen kvit og frit, så længe du fortæller, hvor du har den fra.

Der er ingen trængsel, kun alarm
Det bli’r aldrig koldt, for det’ for varmt
Baren lukker klokken fire alt
Man skal være hjemme med gevalt
Midt på gaden ligger mundbind brugt
Se, butikken, den er lige lukk’t
Varer kan man få i tusindvis
Sendt fra Kina under indkøbspris
Pris, pris, pris, pris, pris, pris,
Sendt fra Kina under indkøbspris

Lammet som af en usynlig hånd
Ligger landet under bast og bånd
Grænser lukkes, ingen kommer ind
Kredsen sluttes med begejstret sind
Dansken sidder dagligt ved sit fad
Sikken Guds velsignelse af mad
Verden rager os, vi leger skjul
Blot vi hygger os, det er jo jul
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
Blot vi hygger os, det er jo jul

Du, som sendte os den skønne fest,
Hvad der dræner os, det ved du bedst,
Dog, jeg håber, at imens folk dør,
Julen bli’r som den var altid før;
Drej kun universet helt omkring
Vend kun op og ned på alle ting,
20 20, den er falsk og hul,
Rør blot ikke ved min gamle jul!
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
Rør blot ikke ved min gamle jul!