Vælg Side
Vores kultur og alt, hvad den indeholder, bliver stadig mere kompleks. Dvs. der bliver både større diversitet og større specialisering.
For at vi kan forholde os til det som mennesker, hjælper det at kunne se kulturen som en helhed. Det er komplekst i sig selv, og bliver stadig mere uoverskueligt i takt med, at kulturens kompleksitet stiger.
Med dannelseskompasset har vi delt kulturen op i 7 store domæner: produktion, teknologi, videnskab, etik, narrativer, æstetik og magt. Kompasset giver os mulighed for at se, hvordan de påvirker hinanden, og hvordan vi kan navigere tidens udfordringer i takt med, at kompleksiteten stiger.
Lyder det abstrakt og komplekst? – Tilmeld dig akademiet, og få Dannelseskompasset præsenteret i sin helhed, så kommer det hele til at stå klart frem i håndterbare domæner og sammenhæng.
Bag Fremvirke og vores tænketank Nordic Bildung ligger en sammenhængende forståelse af, hvordan mennesker oplever verden og skaber mening i livet. I Fremvirke arbejder vi også ud fra nogle modeller, der illustrerer, hvordan samfund udvikler sig, i takt med at de bliver større og mere komplekse. Desuden bygger vores arbejde på en omfattende viden om den teknologiske udvikling, og hvordan det påvirker vores hverdag og verden som helhed.
I vores akademi kan du få indblik i de modeller, vi arbejder efter. Du kommer til at arbejde med modellerne og får dermed mulighed for at forstå verden gennem nogle ekstra briller: med en forståelse af modellerne kan du komme til at se mønstre i udviklingen omkring dig, som ellers er vanskelige at få øje på.
Der er syv emner med en aften til hvert i vores akademi i foråret 2019:
Onsdag den 24. april har alle, som har deltaget i minimum tre af de 7 gange i akademiet, muligheden for selv at holde et oplæg og bruge deres nye viden.
Hvis du deltog i et af de tidligere akademier og har lyst at holde dit oplæg i april, er det også en mulighed.
Det koster 350 kr. pr. gang for medlemmer at deltage, 500 kr. pr. gang for ikke-medlemmer.
Der er plads til max. 14 personer hver gang, tilmelding sker her:
Tilmelding medlemspris: kr. 350,00
Tilmelding ikke-medlem: kr. 500,00
Tilmelding alle 8 gange, medlemspris: kr. 1.500,00 (inkl. en bid mad den sidste gang)
Tilmelding alle 8 gange, ikke-medlem: kr. 2.000 (inkl. en bid mad den sidste gang)