Select Page
Introduktion til kulturelle koder.
Siden vi levede i jægersamlerflokke med maks. 200 personer, er vores samfund vokset mere og mere. For at kunne håndtere det, har vores kulturer udviklet sig, og det samme har vores kommunikationsteknologi og vores magtstrukturer.
Hvad sker der med vores samfund, når migrationen øges, og det er internettet, der binder os sammen globalt? Hvordan skaber vi en kultur, der kan håndtere, at 9 milliarder mennesker skal kunne få det til at fungere sammen på en klode med begrænset plads? Er der et clash mellem kristendom og islam, eller blev det overstået for 500 år siden, og ligger konflikten i virkeligheden et andet sted?
Inden vi mødes, får du tilsendt ca. 20 siders tekst, som danner grundlaget for undervisningen og vores diskussion.
Bag Fremvirke og vores tænketank Nordic Bildung ligger en sammenhængende forståelse af, hvordan mennesker oplever verden og skaber mening i livet. I Fremvirke arbejder vi også ud fra nogle modeller, der illustrerer, hvordan samfund udvikler sig, i takt med at de bliver større og mere komplekse. Desuden bygger vores arbejde på en omfattende viden om den teknologiske udvikling, og hvordan den påvirker vores hverdag og verden som helhed.
I vores akademi kan du få indblik i de modeller, vi arbejder efter. Du kommer til at arbejde med modellerne og får dermed mulighed for at forstå verden gennem nogle ekstra briller: med en forståelse af modellerne kan du komme til at se mønstre i udviklingen omkring dig, som ellers er vanskelige at få øje på.
Der er syv emner med en aften til hvert i vores akademi i efteråret 2019:
Onsdag den 8. januar 2020 har alle, som har deltaget i minimum tre af de 7 gange i akademiet, muligheden for selv at holde et oplæg og bruge deres nye viden.
Hvis du deltog i et af de tidligere akademier og har lyst at holde dit oplæg i januar, er det også en mulighed.
Det koster 350 kr. pr. gang for medlemmer at deltage, 500 kr. pr. gang for ikke-medlemmer.
Der er plads til maks. 14 personer hver gang. Tilmelding sker her:
Tilmelding medlemspris: kr. 350,00
Tilmelding ikke-medlemspris: kr. 500,00
Tilmelding alle 8 gange, medlemspris: kr. 1.500,00 (inkl. en bid mad den sidste gang)
Tilmelding alle 8 gange, ikke-medlemspris: kr. 2.000,00 (inkl. en bid mad den sidste gang)