Vælg Side
Sjældent er ‘Hitler-kortet’ blevet trukket så flittigt, som i forårets valgkamp. Og desværre med god grund: Det lykkedes næsten et parti at komme i Folketinget med et partiprogram, der minder om Nürnberglovene i 1930’ernes Tyskland. Der var dog ingen opstillingsberettigede i valget, der identificerede sig som hverken nazister eller fascister.
Uanset hvilken fløj vi tilhører, taler vi om et ”dem” og et ”os”, og kløften mellem os alle bliver dybere og dybere. Hvor hoppede kæden af i vores ellers så veloplyste danske demokrati? Hvordan blev vi et ”dem og os”-folk? Og hvordan får vi samlet alle danskere inde på den demokratiske del af spillepladen igen; der, hvor universelle menneskerettigheder og alle menneskers lige værd er vores fælles udgangspunkt?
Hvis du var et politisk parti, og Danmark skulle have et Fællesskabsministerium, hvordan skulle fællesskabspolitikken så se ud? – Ordet er dit, og der er god tid til samtalen!
Vi indleder med tre korte oplæg, fra tre virkelig spændende gæster:
Teddy Nalugo | Per Paludan Hansen | Mads Kastrup – foto Jakob Boserup |
Aftenens vært er Fremvirkes formand Lene Andersen, der også synger for på den satiriske fællessang. Ved flyglet er Jørgen Lauritsen, der til dagligt er filmkomponist.
Som snack byder vi på noget ultradansk, dertil Fremvirke Spritzers!
Vi begynder kl. 18:30, dørene åbnes fra kl. 18:00.
Pris 140,00 via Billetto – medlemspris: 90,00 – du kan melde dig ind her.
Billetter kan købes i døren: ikke-medlemmer: 170,00, medlemmer 120,00.
Teenagere kommer gratis ind.
Medarrangør: Grundtvigsk forum