Af de mange debatter om digitalisering i den ene eller anden form som jeg deltog i, var der en fællesnævner for de fleste af dem: De endte alle i en diskusion om etik. Det er en god tendens, da det peger på at digitaliseringen efterhånden har nået et stadie, hvor vi ikke taler om teknologi men om, hvordan teknologi påvirker mennesker og vores relation til det, som teknologien bringer med sig.

I en debat hos AC om, hvordan vi skal håndtere digitalisering og om hvor grænserne går, havde vi en interessant diskussion om hvad vi egentlig skal gøre, når digitaliseringen og dens konsekvenser for alvor rammer. Den understøttede min erkendelse om, at vi nok står overfor danmarkshistoriens næststørste dannelsesprojekt, nemlig når vi skal lære befolkningen at navigere i en verden med stigende kompleksitet og i stigende hastighed.

Selv i Greater Copenhagens debat om smartere byer og hvordan samfundet skal indrette sig på at overgå til smartere teknologitænkning, kom vi hurtigt til at tale overvågning, privatlivets fred og hvor grænserne skal trækkes. Og netop her er diskussionen vigtig, da byerne – på trods af utallige smart city-strategier og gode intensioner – ikke rigtig er kommet igang og derfor er i en form for kronisk pilotmodus; i den tilstand kan kan hurtigt komme til at foretage de forkerte valg. Anbefalingen var at vi skal systemtænke byerne så vi får alle dimensioner med og at vi altid skal tage borgernes behov som det første – måske tilmed uden at vi starter med at tænke på teknologien som det første.

Min nok sjoveste og mest uforudsigelige debat var hos Sund & Bælt, hvor vi debatterede hvordan infrastruktur kommer til at se ud i 2050. Det var der naturligvis forskellige syn på – fra det ingeniør-jordbundne til mine syrede fremtidsvisioner – men hele præmissen blev for alvor udfordret af teknoantropologen Klavs Birkholm, der satte spørgsmål ved hele præmissen om hastighed, effektivitet og infrastrukturens indflydelse på vores velvære og talte for helt nye modeller for samfundet. Og med Magnus Heunicke, tidligere transportminister, som moderator, blev debatten for alvor ført i uoverskurlige retninger. Ren debatfest.

Hos Cevea lørdag fik vi for alvor debatteret de etiske dilemmaer og udfordringer ved udviklingen i kunstig intelligens. Diskussionen bestod i gennemgang af en række etiske dilemmaer – selvkørende bilers selvbestemmelse, om AI skal tage beslutninger for os, hvad der sker når jobbene forsvinder osv – og vi kom grundigt igennem alle stemninger og følelser. Dette var om muligt nok den vigtigste debat overhovedet og vi havde fuldt hus i granittens gård.

Min indledningsdebat hos Landbrug & Fødevarer handlede om, hvorvidt det fremtidige landbrug skal være præget af højteknologi eller romantik. Min pointe var, at jeg er overbevist at vi kan få begge dele, hvis vi tænker rigtigt. Højteknologien kan nemlig kompenserer for mange af de ulemper og den manglende bæredygtighed som landbruget er præget af i dag, da robotter, kunstig intelligens, big data og andre teknologier kan genindføre det manuelle arbejde – blot udført af maskiner – og i stedet skabe et bæredygtigt, autentisk, diversificeret landbrug i stedet. Så vi kan få begge dele – men kun hvis vi smider industritænkningen overbord og tænker landbruget meget anderledes.

Dertil var jeg i andre debatter om hvordan små virksomheder skal håndtere digitaliseringen, om situationen i den danske bygge- og vedligeholdelsesindustri og – absolut ikke at forglemme som det sjoveste overhovedet – Fremvirkes Sommervarieté.

Et festligt folkemøde – på alle planer.