Ifølge udviklingspsykologien har vi som mennesker potentialet til at udvikle vores bevidsthed igennem livet. Psykologen Robert Kegan taler om en række bevidsthedsstadier, der går fra det barnlige selvoptagede til oplevelsen af et frit, åbent sind.

Det egocentriske selv strækker sig over stadierne 0-2 fra vi bliver født og indtil teenage-årene: Vi tænker og agerer ud fra at få vores egne behov opfyldt. Vi lærer efterhånden at give slip på vores egocentriske tænkning, for at indgå i relationer og større systemer, hvor vi ikke er centrum.

Det reaktive selv er stadie 3: Vi begynder langsomt at tage ansvar for vores liv, sætte børn i verden og drage omsorg for dem, og vi bliver velfungerende i forhold til job og samfund.  Vi er effektive som arbejdstagere, forældre og borgere. Vi er definerede udefra, og følger mestendels normer og regler lagt ud af forældre, kulturen, ægtefæller, chefen etc.

Det kreative selv er stadie 4: Overgangen til det kreative selv er på mange måder den vigtigste overgang i voksenlivet. Her giver vi slip på kulturens, organisationens, paradigmets herredømme over os. Vi er nået til at ville risikere for at vinde os selv. Det er her, vi får kontakt til en autenticitet i os selv og begynder at leve et skabende liv ud fra et dybere formål i vores liv. Når vi begynder at se og opleve magt, kreativitet, frihed og tilfredshed og tage ansvar for dem, så værdsætter og tilskynder man til det samme i andre. Man begynder at behandle andre som ligeværdige og deltagende medlemmer af ens liv, hvis rettigheder, indsigter og formål skal engageres.

Det integrale selv er stadie 5: På dette stadie er vores jeg-identitet så fleksibel, at vi oplever os selv som ‘værende mere end et selv’. Det er en entydig, positiv oplevelse af, at vi ikke sidder fast i en snæver identitet. Vi behøver ikke længere at foregive fuldstændighed, og derfor kan vi bevæge os mod uerkendte aspekter af os selv og andre med medfølelse og nysgerrighed. Vi kan nu favne den kompleksitet af godt og dårligt, vi kalder ‘min personlighed’. Vi er også i stand til at se på andre som komplekse væsener. Og vi ser verden som et dynamisk samspil af kræfter.

Det forenende jeg er stadie 6 – og Kegan antyder det men beskriver det ikke grundigt. Det er der dog andre, der gør, som fx Ken Wilber: Her fremskynder praksisser som meditation og kontemplativ bøn udviklingen gennem trin 2-5. Det sjette niveau nås ikke uden en langvarig åndelig praksis. Her finder endnu et større skifte sted. Vi oplever vores egentlige væren som en åben bevidsthed mere end som et sind med personligt præg. Ligesom vi er fuldt ud i stand til at tale og være aktivt handlende, så er enhedsoplevelser ikke fremmede for os, men selv-oplevede erfaringer. Vi bærer nu følgeligt en universel medfølelse.

Miljøkriser, migration, fake news og AI/tech-udviklingen tvinger os nu i meget høj fart til at omstrukturere vores samfund. Vi har brug for en dannelsesbevægelse 3.0, der kan løfte vores bevidsthedsniveau til Kegans niveau 4-6 i samfundet, hvis vi ikke vil miste styringen til populisme, grådig kapitalisme og kunstig intelligens.

Et slags filosofikum 2.0 som foreslået af Søren Pind, da han var minister, er en god begyndelse. Men hele uddannelsessektoren skal re-vitaliseres. Lærergerningen skal gøres til det vigtigste af det vigtige, tilbagegives reel status, så mennesker med Kegans stadie 5-erkendelser ikke vil andet end at være lærere. Bildung og bevidsthedsudvikling skal (gerne på bekostning af testregimet) være en central del af alle uddannelser på alle niveauer. Det er afgørende for, at vi kan styrke samfundets generelle niveau af kritisk tænkning ift. kilder, presse, internettet, ytringsfrihed mv. Et samfund hviler på flertallets forhold til tillid, sandhed, spin, fake news og løgne, og det forhold bygges af dannelse.

Højskolerne, folkeoplysningen og bibliotekerne skal igen gives mulighed for at genrejse vores arv fra Grundtvig og folkehøjskolerne anno 1800-tallet. Det er derfra vores demokratiske, dannende og dialogbårne mindset Danmarks velstand kommer fra.

Den nuværende tilstrømning til landets museer skal fastholdes, men på en måde, så museerne ikke ender som en slags forlystelsesparker.

Den eksistentielt-orienterede og meningsskabende humaniora (historie, kultur, kunst, filosofi, poesi, fællessang og psykologi) skal have en renæssance – i øvrigt ikke kun pga. den dannende effekt, men fordi kunstig intelligens vil overtage en lang række jobfunktioner.

Public service skal styrkes generelt i en tid med fake news og manglende sammenhængskraft i samfundet. Public service har en omfattende opgave ifm. en ny dannelsesrevolution.

Vores verden er ved at brække i stykker. Vores tilhørsforhold til hinanden, vores lokalsamfund, vores kulturkreds, vores verden er afgørende for, at vi formår at undgå katastroferne. Vi har glemt, at vi hører til. Den bevidsthed kommer af dannelse. Den er livsnødvendig nu.