Vælg Side
Har du juleskam og snyder dig til både gløgg, gaver og ægte stearinlys? Kløjs du i svigerdatters krav om veganermenu? Eller synes du, det hele er en gang kapitalistisk/nationalt forbrugsmanipulation, fanden – om man så må sige – har skabt? Eller er det den politiske korrekthed, der ødelægger den gode stemning med vintertræer, vintermænd og vinterknas?
I Fremvirkes Jule-/vinterstue er der plads til os alle.
Uanset, hvad vi lægger i julen, er det sundt for vores mentale helse at fejre lyset på den mørkeste tid af året, og det gør vi også i Fremvirke.
Vi går helt tilbage til de hedenske traditioner og finder vores kulturelle danske julerødder der. Her møder vi både lysfesten og julebukken, som religionshistorikeren Rune Rasmussen vil fortælle om.
Og vi ser på hvorfor det gør så ondt, når vi rører ved den gamle jul.
Vi skal flette pynt af papir, der ikke er belastende, spise kanelsukkerbestrøede småkager af anden etnisk oprindelse, drikke varme drikke fra fjerne himmelstrøg til lyset af nutidens tællelys. Og synge en sang eller to.
Så kom til Fremvirkes Jule-/vinterstue og lad roen sænke sig, mens vi taler om det, der virkelig betyder noget.
Rune Rasmussen
Fremvirkes mest fantastiske religionshistoriker |
Lene Andersen
Fremvirkes husfilsof |
Vi har tidligere annonceret, at Flemming Jensen ville være med; nissen har taget ham… |
Vi begynder kl. 18:30, dørene åbnes fra kl. 18:00.
Pris 75,00 via Billetto – medlemspris: 50,00 – du kan melde dig ind her.
Billetter kan købes i døren: ikke-medlemmer: 100,00, medlemmer 80,00.
Teenagere kommer gratis ind.
Medarrangør: Grundtvigsk Forum