LENES LANGBORD

Kom i godt humør og bliv klogere, mens du spiser

En anderledes måde at gå i byen på i København

Hvor går man hen og møder andre voksne og taler om noget meningsfuldt?

Man melder sig naturligvis til Lenes Langbord i Fremvirke!

Vores formand, Lene Andersen, nyder at møde nye mennesker og høre, hvad der ligger dem på hjerte. Allerhelst over en bid god mad. Derfor har vi ikke på forhånd en agenda for indholdet til Lenes Langbord; formålet er at mødes og tale om det, som de fremmødte synes, er vigtigt.

I 2019 holdt vi Lenes Langbord i Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, København 2300 S.

I foråret 2020, hvor vi naturligvis ikke har kunnet mødes omkring samme bord, har vi i stedet holdt Jefferson Dinners via zoom seks gange.

Indtil COVID-19 ikke er et problem længere, har vi valgt at indstille Lenes Langbord. Men hold øje med vores kalender, hvis du vil være med, når vi går i gang igen. Til den tid finder du datoerne for Lenes Langbord her.