Nyt co-creative oplysningsprojekt:
Flerkulturel Danskhed
– Hvad er det bedste ved Danmark?
Er du dobbelt- eller flerkulturel dansker? Tænker du to- eller flersproget?
Så er vi nysgerrige efter at finde ud af, hvad du betragter som mest dansk, det bedste ved Danmark, og hvad du er særligt stolt af at tage med dig ud i verden fra Danmark.
Vi er en nystartet nordisk tænketank og et folkeoplysningseksperimentarium, og som vores første projekt vil vi undersøge, hvad flerkulturel danskhed betyder for Danmark og for dig. Siden kigger vi på Norge og Sverige.
Vi vil gerne gøre Danmark større og bidrage til at skabe mere af det, som er bedst.
Hvis du kan genkende dig selv i en af nedenstående beskrivelser, håber vi, at du har tid og lyst til at være med den 15. marts og vil bidrage til vores undersøgelse:
- Danskere, som er vokset op med to eller flere kulturer, og som identificerer sig som bindestregsdanskere.
- Danskere, som er immigreret til Danmark som børn.
- Danske medborgere, der er immigreret som voksne.
- Danskere, hvor en eller begge forældre voksede op i en anden kultur, og som også identificerer sig med denne kultur.
- Danskere, som er vokset op i udlandet med danske forældre.
- Medlemmer af det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland.
Hvis du har lyst til at være med, så
Kom til Flerkulturel Danskhed i Fremvirke
Torsdag den 15. marts kl. 13:00-15:00
Vartov, Farvergade 27, København K
Det er gratis at deltage, men da vi har begrænsede pladser, beder vi dig tilmelde dig her:
Vi byder på ægte dansk kaffe, ægte danske småkager og rødgrød med fløde.
Program:
12:30 Dørene åbnes
13:00 Velkommen til fremtiden og en større verden
Mette Hvid Brockmann – formand i Nordic Bildung
Kim Escherich – formand i Fremvirke
Madeeha Mehmood – projektleder
– Samt en introduktion til hele vores team
13:15 Metamoderne danskhed – Hvordan kan vi forstå os selv i det 21. århundrede?
Lene Andersen – forfatter og filosof
13:30 Danmark 3.0 – Du har ordet
Co-creation – Hvem er vi, hvad er vi stolte af, og hvem vil vi gerne være?
14:30 Fremvirke – hvad er næste skridt?
Madeeha Mehmood – projektleder på flerkulturel danskhed
15:00 På gensyn
Nordic Bildung er en nordisk tænketank. Fremvirke er en folkeoplysende forening. Begge arbejder for et klogere samfund. Fremvirkes arbejde bygger på fremtidsforskningen i tænketanken Nordic Bildung, Nordic Bildungs arbejde arbejder med det feedback, som kommer fra Fremvirke. Begge organisationer blev stiftet 15. januar 2018.
Vi glæder os til at se dig
Nordic Bildung
Fremvirke
www.nordicbildung.org
www.fremvirke.dk
Mødesal venligst stillet til rådighed af Vartov
Blomstrende gennembrud?