KAN VI OVERSKUE VERDEN?

En workshop i Fremvirkes rejsende akademi

Introduktion til systemtækning

Når udviklingen går så hurtigt, som den gør, og når den samtidig er global, er man nødt til at forstå verden som dynamiske systemer inden i dynamiske systemer. Man er nødt til at forstå verden fra systemperspektiv.

Byer, øko-systemer, økonomier, lande, kloden som helhed, foreninger, individer, cellerne i vores krop og meget andet er systemer, men hvad vil det sige at være et system? Hvordan interagerer de, og hvad vil det sige, at systemer bliver mere komplekse?

Kan man overhovedet tale om et system som en “ting”, er det ikke en process? Hvordan overskuer man verden, hvis den ikke engang er “ting inden i ting” men “processer inden i processer”?

Forstår man først verden som processer inden i processer og ser verden i systemperspektiv, bliver det muligt at arbejde med fx cirkulær økonomi som en af løsningerne på både ressource- og klimaproblemer. Det bliver muligt at udvikle helt nye typer løsninger, både teknologisk, kulturelt og politisk.

Vi ser på verden i dens komplekse helhed og giver dig en række værktøjer til at se på omgivelserne på en helt ny måde.

Underviser: Lene Andersen, Mette Brockmann eller Karl Møller