Vælg Side
FREMVIRKES AKADEMI
Personlig udvikling og karakter
Introduktion til udviklingspsykologi.
Jo bedre vi forstår os selv og vores medmennesker, desto lettere er det at forklare de store træk i udviklingen. Hvorfor handler individer, som de gør? Hvad kan det enkelte menneske overskue, hvornår føler vi os trygge, og hvornår bliver vi overvældede og utrygge af det, der sker omkring os? Hvorfor giver nogle chefer os stress, og hvorfor kan andre finde ud af at lede og fordele arbejdet, så alle er glade og trives?
Robert Kegan’s udviklingspsykologi. Der findes flere modeller, som beskriver vores følelsesmæssige udvikling og dannelsen af vores karakter gennem livet. Den model, vi arbejder mest ud fra i Fremvirke, er udviklet af Robert Kegan, der er professor på Harvard Graduate School of Education. Kegans model har fem faser:
Vi gennemgår modellen og arbejder med den som analyseværktøj. Vi kommer også til at relatere modellen til egne erfaringer, men der bliver ikke tale om terapi. Målet er, at alle deltagere får bedre mulighed for at forstå sig selv, andre mennesker og vores samfund som helhed samt nogle af de politiske konflikter, som slet ikke handler om politik.
Lawrence Kohlberg’s moralpsykologi. Kegan’s udviklingspsykologi bygger på bl.a. psykologen Lawrence Kohlberg’s model for vores moralske udvikling gennem livet, og vi tager udgangspunkt i begge modeller.
Når du har tilmeldt dig, får du tilsendt et lille kompendium, hvor du kan læse om ovenstående, og som vi kommer til at diskutere udfra.
Du kan tyvstarte læsningen her:
https://hbswk.hbs.edu/item/are-you-a-level-six-leader
http://blog.perspectus.se/?p=54 – læs også pdf-filen, der linkes til her: http://media.perspectus.se/2010/03/5-niv%C3%A5er-i-politisk-kompetens1.pdf