Hvordan kan man overskue verden i al dens kompleksitet?

Introduktion til systemtænkning.

Når udviklingen går så hurtigt, som den gør, og når den samtidig er global, så er man nødt til at forstå verden som dynamiske systemer inden i dynamiske systemer. Man er nødt til at forstå verden fra et systemperspektiv.

Byer, øko-systemer, økonomier, lande, kloden som helhed, foreninger, individer, cellerne i vores krop og meget andet er systemer, men hvad vil det sige at være et system? Hvordan interagerer disse systemer, og hvad vil det sige, at systemer bliver mere og mere komplekse?

Kan man overhovedet tale om et system som en “ting”, er det ikke en proces? Hvordan overskuer man verden, hvis den ikke engang er “ting inden i ting”, men “processer inden i processer”?

Forstår man først verden som processer inden i processer og ser verden i et systemperspektiv, så bliver det muligt at arbejde med fx cirkulær økonomi som en af løsningerne på både ressource- og klimaproblemer. Det bliver muligt at udvikle helt nye typer løsninger, både teknologisk, kulturelt og politisk.

Du kommer til at studere og diskutere:

FNs 17 Verdensmål. Ofte bliver forskere og politikere spurgt, hvilket af de 17 Verdensmål, der er vigtigst. Spørgsmålet er et typisk eksempel på, at vi tænker gammeldags og lineært og ikke kan se systemer i deres helhed. Selve pointen med FNs 17 mål er, at de hænger sammen systemisk og spiller ind i hinanden. Man kan ikke trække et enkelt ud og sætte det først.

Modellen bag Romklubbens Grænser for Vækst. Romklubbens Limits to Growth er nok verdens første besteseller, der handler om at se verden fra et systemperspektiv. Nogle af verdens førende forskere og systemtænkere stod bag bogen i 1972, og de benyttede sig bl.a. af de kraftigste computere, som MIT havde til rådighed for at forudse, hvordan forskellige former for ressourceforbrug spillede sammen.

Netværksteori, kaosteori og evolutionsteori. Hvordan udvikler komplekse systemer sig over tid, og er der en struktur, som går igen? Ja, det er der for det meste, og vi løfter sløret for, hvordan den struktur ser ud.

Brian Arthur’s kompleksitetsteori. Brian Arthur er økonom og en af verdens førende kompleksitets-teoretikere; vi har kogt hans væsentligste begreber ned til to fænomener: co-evolutionær diversitet og strukturel dybde.

Niklas Luhmann’s systemteori. Niklas Luhmann er nok den systemteoretiker, der oftest refereres til. Vi er faktisk ikke så begejstrede for ham, men man bør kende til hans teorier, så det bliver du ikke snydt for.

Når du har tilmeldt dig, får du tilsendt et lille kompendium, hvor du kan læse om ovenstående, og som vi kommer til at diskutere udfra.

Tilbage til Fremvirkes Akademi’s side.