Vælg Side
FREMVIRKES AKADEMI
Teknologisk udvikling
Introduktion til algoritmer, nanoteknologi, 4D-print, kunstig intelligens (AI), the Internet of Things (IoT) og block-chain m.m.
Computere sidder ikke længere blot i computere; processorer findes i alskens isenkram, og snart kommer der intelligent støv, som kan indlejres i selve materialerne: Dit tapet kommer til at kunne tænke selv.
Sociale medier har ikke blot adgang til de informationer, vi lægger på nettet, de har også adgang til mønstrene i, hvad vi lægger på nettet, hvornår vi lægger det på nettet, hvor vi færdes på nettet, og hvem vi er i kontakt med. Det er teknisk muligt at koble ansigtsgenkendelse til alle billeder på fx Facebook og dermed at finde ud af, hvem der har været hvor, hvornår og sammen med hvem – også selvom vi ikke skriver det. Teknisk set er det ingen sag at koble informationerne sammen med alle de overvågningskameraer, som sidder overalt. Vores færden kan kortlægges ned til mindste detalje. – Men skal den det?
Hvor langt fremme er kunstig intelligens, og hvad betyder det, hvis computere udvikler en intelligens, der er langt højere end vores egen? Kan vi stole på den, denne fremmede og anderledes intelligens? – Og hvem ejer den?
Hvem ejer i det hele taget alle vores informationer? Kan man lovgive sig til at beskytte vores privatliv og frihed, når algoritmerne sidder i alle mulige ting? Eller kan man skabe det gennem designet selv?
Når du har tilmeldt dig, får du tilsendt et lille kompendium, hvor du kan læse mere, og som vi kommer til at diskutere udfra.
Du kan tyvstarte læsningen her: http://www.wired.co.uk/article/chinese-government-social-credit-score-privacy-invasion
Tilbage til Fremvirkes Akademi’s side.