Vælg Side
Åh, det kan være svært at ændre sine vaner, men nogle gange er man jo nødt til det. Som samfund er vi nødt til at omstille os til bæredygtighed og global balance. Men hvordan omstiller man sig selv og familien til nye vaner? Hvilke ydre og indre forandringer har vi brug for? Vaner plejede at binde os sammen gennem kultur og traditioner; kan de stadig det? Hvordan forbinder man den store, ydre omstilling, med de indre værdier og det gode liv?
Kom til Fremvirkes Filosofiske Formiddage søndag kl. 10:30-12:00. På scenen har vi fire musikalske, tænkende mennesker, og der bliver højtlæsning, filosofiske samtaler og musik over søndagens tema.
Denne gang har vi besøg af skuespiller og sangerinde Hanne Uldal, der har foreslået temaet og har gjort sig mange tanker om vores modstand mod forandringer.
Vi har også besøg af Anders Bodin, der har skrevet bogen Klimakrisens rødder; han fortæller om den store omstilling både fra et videnskabeligt og et kulturelt perspektiv.
Kjeld Lauritsen spiller klaver, og vores husfilosof Lene Andersen er vært.
Det koster 20 kr. at deltage, og du kan købe billetter her.
Den filosofiske formiddag er arrangeret i et samarbejde mellem Rytmisk Center og Fremvirke, og dejlig kaffe eller te er inkluderet i prisen.
Sted: Voxeværket, Vermlandsgade 51, 2300 København S
VOXEVÆRKET ligger i indgangen længst henne til venstre for Meny, og du skal op på 2. sal.