Nej, det er Googles årlige omsætning ikke. Heller ikke selvom jeg er kommet til at sige det i et tv-program (og ikke blot siger jeg det, jeg gentager det også). Derimod er markedsværdien af firmaet Alphabet, som ejer Google, tre gange større end Danmarks årlige BNP:

Danmarks BNP var i 2019 348,08 milliarder USD.

Alphabet’s markedsværdi ligger p.t. på omkring 1 billion USD (det er en million millioner dollars eller et 1-tal med 12 nuller: 1.000.000.000.000)

Det var i januar i år, at Alphabet krydsede den magiske grænse til billionen: https://www.forbes.com/sites/sergeiklebnikov/2020/01/13/google-parent-alphabet-set-to-hit-1-trillion-in-market-value/#7f8a06bd4dcf

Alphabet’s omsætning i 2019 var på 161 milliarder USD, dvs. næsten halvdelen af Danmarks BNP.

Disse tal siger noget om, hvor stor en magt globale firmaer har i forhold til vores nationalstater.

Tilsammen har Facebook, Apple, Google/Alphabet og Amazon en markedsværdi på over 5 billioner USD: https://www.axios.com/big-techs-power-in-4-numbers-de8a5bc3-65b6-4064-a7cb-3466c68b2ea0.html

I 2019 var den samlede omsætning for Amazon, Google/Alphabet og Facebook 514 milliarder USD https://www.statista.com/statistics/276709/revenue-of-global-public-internet-companies/ hvilket svarer til Belgiens BNP på 518 milliarder USD i 2019: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_GDP_(nominal)

Men ét er tallenes størrelse, hvad der er mindst lige så interessant er vækstraten: Google/Alphabet’s årlige vækstrate i deres omsætning ligger på omkring 20%; nationalstater er LYKKELIGE, hvis de kan vækste deres BNP med 3% om året. På grund af COVID-19 skal nationalstaterne dog være heldige, hvis de ikke har negativ vækst i 2020, men lad os nu sige, at væksten fortsatte:

Hvis Danmarks BNP 2019 var 348 milliarder USD og vækstraten i BNP holdt sig på de begærede 3%, og Google/Alphabet’s omsætning samme år var på 161 milliarder USD og deres vækstrate fortsatte med at være 20%, hvornår ville Google/Alphabet’s årlige omsætning så være tre gange så stor som Danmarks BNP?

Det ville den i løbet af 2031.

Tør man gætte på, hvem der bestemmer over selskabsskatten, datalovgivningen, dataindsamlingen og overvågningen af os alle sammen til den tid, og hvem der har råd til at sige nej?