Verden har udviklet sig fra jægersamlerkulturer til et globalt samfund med 7,5 mia. mennesker, der kobles sammen af internettet. Men vi er stadig udstyret med en stenalderhjerne, der skal skabe mening i galskaben, og det har den ofte vanskeligt ved.

Hvad sker der med os selv og vores samfund, når migrationen øges, og det er internettet, der binder os sammen globalt?

Hvordan skaber vi en kultur, der kan håndtere, at 9 milliarder mennesker skal kunne få det til at fungere sammen på en klode med begrænset plads?

Og … er der et clash mellem kristendom og islam, eller blev det clash overstået for 500 år siden? Ligger konflikten i virkeligheden et andet sted?

Teknologisk udvikling, klimaforandringer og globalisering udfordrer vores nationale institutioner og de styreformer, som vi skabte i industrialderen. For at kunne opretholde meningsfulde liv, samfundsmæssig stabilitet og det liberale demokrati er vi nødt til at opgradere vores meningsskabelse, så den matcher kompleksiteten i den verden, vi skaber.

Metamodernitet er et alternativ til både moderniteten og postmodernismen, en kulturel kode, som er en mulighed, hvis vi arbejder bevidst hen imod den. Metamoderniteten indeholder både oprindelige, præmoderne, moderne og postmoderne kulturelle elementer, og dermed åbner den for normer og en moralstruktur, der giver mulighed for både intimitet, åndelighed, religion, videnskab og selvrefleksion.

Vi kan lære en masse af fortiden, hvis vi skal have et grøn og stabil fremtid.

Vi kommer til at studere og diskutere:

Kulturelle koder. Begrebet blev i sin tid opfundet af reklameindustrien men er nu et sociologisk begreb, der kan beskrive mønstre i normer og moral på tværs af kulturer. De fire kendte kulturelle koder er: oprindelig kultur, præmodernitet, modernitet og postmodernisme. Vi går i dybden med disse kendte kulturelle koder og introducerer desuden metamoderniteten som en femte mulighed.

Oprindelig kultur. Her tager vi udgangspunkt i Knud Rasmussens møde med de oprindelige inuitter i Grønland: hvordan forstod de verden og mennesket?

Præmoderne kultur. Her tager vi udgangspunkt i 3. Mosebog og Bronze- og Jernalderens samfunds- og menneskesyn.

Modernitet. Vi introducerer Nietzsche, Poul Henningsen, Guds død og Kulturradikalismen. Deres (og andres) opgør med det præmoderne banede vejen for demokrati, ligestilling, menneskerettigheder, naturvidenskab og meget mere.

Postmodernisme. Hvad vil det sige, at alt er en social konstruktion? Og er det nu også dét? Kan alt dekonstrueres, og hvad betyder det, hvis det kan? Er livet så bare en ironisk fims i intetheden?

Metamodernitet. De fleste unge, som er vokset op under postmodernismen, savner noget, de ikke helt ved, hvad er. Vi, der er gamle nok, ved, at det, de aldrig rigtig har fået, er oprigtighed, alvor og nogle dybe, kulturelle rødder, der kan holde dem fast i livet og i en turbulent verden. Metamoderniteten rummer både den oprindelige og præmoderne dybde, modernitetens oplysning og frihed, og postmodernismens analyseværktøjer og ironiske distance. Det er vores erfaring, at de fleste unge hungrer efter den dybde og substans, som de endnu ikke rigtigt har oplevet. Metamoderniteten kan tilbyde det uden at gå på kompromis med friheden og ironien.

Workshoppens teoretiske fundament

Metamodernitet. Der er en ny bølge inden for kunst- og kulturteori, som bryder frem under navnet metamodernisme. Lene Andersen  løfter metamoderniteten ind i den samfundspolitiske sfære og diskuterer muligheden for en global kultur med lokale rødder overalt på kloden. Det gør hun bl.a. i bogen Metamodernitet.

Forestillede fællesskaber. Historikeren Benedict Andersson kortlagde i 1980erne, hvordan national identitet skabes, og hvordan forestillingen om et fællesskab kan holde sammen på millioner af mennesker, som aldrig kommer til at møde hinanden. Det er dog ikke kun i nationalstaterne, at en fælles forestilling giver os fælles identitet, det samme gør sig gældende i religioner.

Epistemologi. Hvad vil det sige, at den kultur, vi er rundet af, former, hvad vi overhovedet kan få øje på i vores omgivelser? Dette er et af filosofiens mest grundlæggende spørgsmål, og vi har det naturligvis som baggrund for at tale om de kulturelle koder.

Kollektive forestillinger. Den canadiske sociolog Charles Taylor beskriver den kollektive forestilling som ”den måde, hvorpå vores samtidige forestiller sig de samfund, de lever i og bidrager til”. http://web.archive.org/web/20041019043656/www.nyu.edu/classes/calhoun/Theory/Taylor-on-si.htm

Der knytter sig et kompendium til workshoppen; alt efter interesse kan eleverne læse det i forvejen, eller de kan få det til videre (selv)studier efterfølgende. Det finder vi ud af i forbindelse med planlægningen.

Tilbage til siden Fremvirkes Akademi for unge.