Vi er alle opdraget til at forstå verden ud fra Galileis og Newtons lineære verdensbillede, hvor der er en direkte sammenhæng mellem årsag og virkning. Men verden er selvorganiserende, kompleks og ikke-lineær.

Fremvirkes Akademi introducerer systemtænkning og giver bud på, hvad vi stiller op, når udviklingen går så hurtigt, som den gør, og samtidig er global. For at skabe bæredygtighed er vi nødt til at forstå verden som dynamiske systemer indlejret i dynamiske systemer. Man er nødt til at forstå verden fra et systemperspektiv.

Byer, øko-systemer, økonomier, lande, kloden som helhed, foreninger, individer, cellerne i vores krop og meget andet er systemer, men hvad vil det sige at være et system? Hvordan interagerer systemer, og hvad vil det sige, at systemer bliver mere og mere komplekse?

Kan man overhovedet tale om et system som en “ting”, er det ikke en proces? Hvordan overskuer man verden, hvis den ikke engang er “ting inden i ting”, men “processer inden i processer”?

Forstår man først verden som processer inden i processer og ser verden i et systemperspektiv, så bliver det muligt at arbejde med fx cirkulær økonomi som en af løsningerne på både ressource- og klimaproblemer. Det bliver muligt at udvikle helt nye typer løsninger, både teknologisk, kulturelt og politisk.

Vi ser på verden i dens komplekse helhed og giver dig en række værktøjer til at se på omgivelserne på en helt ny måde.

Det er vores erfaring, at unge mennesker fanger systemtænkningen intuitivt og derfor hurtigt forstår indholdet.

Vi kommer til at studere og diskutere:

FNs 17 Verdensmål. Ofte bliver forskere og politikere spurgt, hvilket af de 17 Verdensmål, der er vigtigst. Spørgsmålet er et typisk eksempel på, at vi tænker gammeldags og lineært og ikke kan se systemer i deres helhed. Selve pointen med FNs 17 mål er, at de hænger sammen systemisk og spiller ind i hinanden. Man kan ikke trække et enkelt ud og sætte det først.

Modellen bag Romklubbens Grænser for Vækst. Romklubbens Limits to Growth er nok verdens første besteseller, der handler om at se verden fra et systemperspektiv. Nogle af verdens førende forskere og systemtænkere stod bag bogen i 1972, og de benyttede sig bl.a. af de kraftigste computere, som MIT havde til rådighed for at forudse, hvordan forskellige former for ressourceforbrug spillede sammen.

Netværksteori, kaosteori og evolutionsteori. Hvordan udvikler komplekse systemer sig over tid, og er der en struktur, som går igen? Ja, det er der for det meste, og vi løfter sløret for, hvordan den struktur ser ud.

Hvordan ændrer dette på vores forståelse af verden? Er der problemer, som vi kan se i et nyt lys, når vi anskuer dem fra systemperspektiv?

Workshoppens teoretiske fundament

Brian Arthur’s kompleksitetsteori. Brian Arthur er økonom og en af verdens førende kompleksitets-teoretikere; vi har kogt hans væsentligste begreber ned til to fænomener: co-evolutionær diversitet og strukturel dybde.

Aurelio Peccei’s systemteori. Peccei var en af grundlæggerne af Club of Rome og tillige en af teoretikerne bag Grænser for vækst. Peccei, Aurelio: The Human Quality (Pergamon Press, 1977)

Niklas Luhmann’s systemteori. Niklas Luhmann er nok den systemteoretiker, der oftest refereres til. Vi er faktisk ikke så begejstrede for ham, men han er selvfølgelig en del af fundamentet. Luhmann, Niklas: Introduction to Systems Theory (Polity Press, 2013)

Thomas Homer-Dixon: The Ingenuity Gap. Bogen udkom for over 20 år siden men præsenterede allerede dengang en dyb forståelse af systemiske udfordringer, når udviklingen går hurtigere, end politik og teknologiske løsninger kan hamle op med. Homer-Dixon, Thomas, The Ingenuity Gap, Knopf, 2000

Kaosteori. Der er flere gode kilder til at forstå kaosteorien, vi har bl.a. anvendt: Gleick, James: Chaos—Making a New Science (Viking Press, 1987)

Politisk kompleksitet. Rosenau, James N., Turbulence in World Politics – A Theory of Change and Continuity, Harvester Wheatsheaf, 1990

Synkronicitet i komplekse, selvorganiserende systemer. Strogatz, Steven, Sync – the emerging science of spontaneous order, Penguin Books, 2003

Der knytter sig et kompendium til workshoppen; alt efter interesse kan eleverne læse det i forvejen, eller de kan få det til videre (selv)studier efterfølgende. Det finder vi ud af i forbindelse med planlægningen.

Tilbage til siden Fremvirkes Akademi for unge.