Fremvirkes Pernille Tranberg og Kim Escherich samt undertegnede deltog i sammenlagt 22 debatter, og så var der vores tre egne arrangementer: Fremvirkes Sommervarieté.
Det største tilløbsstykke var debatten mellem Peter Lund Madsen og mig selv (sagde hunden) om fremtidens dannelse, som var arrangeret af Grundtvigsk Forum.
Det var i øvrigt også Grundtvigs Forum, der havde været så venlige at stille deres telt til rådighed for os.
Til samtalen med Peter Lund Madsen var Grundtvigs telt proppet, og folk forsøgte sågar at kravle ind gennem ventilationen bagvæggen.
På billedet herunder er vi i gang med at synge vores satiriske fællessang “I kan få min Twitter-konto, når jeg dør”.
Peter Lund Madsen forklarede bl.a., hvordan sang og musik påvirker os og bringer os i en fælles stemning.
Der er p.t. fire sange i Fremvirkes Sangbog, tre af dem satiriske, og de viste sig at være et hit!
Vi fortsætter succes’en i København…
Fremvirkes Sommervarieté
Lidt økonomi v/ Lene Andersen, lidt Goethe v/ Mette Hvid Brockmann, Thomas Høg fra Københavns Højskole, nyhedsoplæsning v/ Kim Escherich, vores pianist Jørgen Ancher Jørgensen sammen med selveste NFS, og til slut godnathistorien om Djif, Djøf og lille PISA.
Højtlæsningen af godnathistorien har vi dog ikke noget billede af, til gengæld kan du se vores sangbog og den ene sang. Der kommer en ny og udvidet sangbog i 2019…
I kan få min Twitter-konto, når jeg dør
Melodi: Du kan få min sofacykel, når jeg dør
Tekst af Lene Andersen
I kan få min Twitter-konto, når jeg dør
I kan få min Twitter-konto, når jeg dør
Så kan venner og familie
Gå og skriv’ min sidste vilje
I kan få min Twitter-konto, når jeg dør
I kan få min LinkedIn-konto, når jeg dør
I kan få min LinkedIn-konto, når jeg dør
Der står alt, jeg har præsteret
Det’ som at bli’ balsameret
I kan få min LinkedIn-konto, når jeg dør
I kan få min Facebook-konto, når jeg dør
I kan få min Facebook-konto, når jeg dør
De har scannet mine vaner
Og kan vider’før’ min’ planer
I kan få min Facebook-konto, når jeg dør
I kan læse mine Gmails, når jeg dør
I kan læse mine Gmails, når jeg dør
Ved at snage lidt og taste
kan de spredes som min aske
I kan læse mine Gmails, når jeg dør
I kan google hvad jeg googled’, når jeg dør
I kan google hvad jeg googled’, når jeg dør
det jeg klikked’ på forleden
gi’r mig liv i evigheden
I kan google hvad jeg googled’, når jeg dør
I kan sælge dødsårsagen, når jeg dør
I kan sælge dødsårsagen, når jeg dør
staten ejer vor’s journaler
indtil industri’n betaler
I kan sælge dødsårsagen, når jeg dør
I kan lægge mig i Skyen, når jeg dør
I kan lægge mig i Skyen, når jeg dør
Skønt jeg selv er under mulde
Kan jeg repliker’s til fulde
I kan lægge mig i Skyen, når jeg dør