Det var første gang vi afholdt ‘Lenes Langbord’; Fremvirke booker bord, undertegnede, Fremvirkes formand Lene Andersen, byder op til samtale, og de fremmødte medlemmer sætter agendaen.
Det kom der især to gode diskussioner ud af:
- Hvor hoppede kæden af? Hvordan kan vi være verdens lykkeligste folk, når vi samtidig har et af verdens højeste forbrug af antidepressiver? Omkring bordet gættede vi på, at det bl.a. hænger sammen med dårlig ledelse og arbejdsklima på arbejdspladsen, og at folk ganske enkelt ikke kan få deres følelsesliv til at hænge sammen med stressende krav og for lidt frihed til at tænke selv.
- Hvordan burde fremtidens ledelse se ud?
Begge emner indgår nu i Fremvirkes overvejelser i forbindelse med efterårets program.
Vi glemte at tage et billede, mens der endnu var mad på bordet, men den forglemmelse skyldtes jo kun, at snakken gik så livligt og vi hyggede os så godt. Vi huskede dog lige at tage et billede, inden alle var gået.