Der er masser af tænketanke, hvor emnet (og ganske også ofte svarene) er defineret på forhånd, og hvor man ikke har nogen mulighed for at blande sig eller blive hørt.

Sådan er det ikke i Fremvirke, og nu gør vi simpelthen Fremvirke til en folkelig tænketank.

Hvordan arbejder en folkelig tænketank?

Det ved vi ikke helt endnu, men det skal vi finde ud af til efteråret, og vi har allerede et par idéer i ærmet, så det ikke bare bliver snak i alle mulige retninger. Det skal være folkeligt og åbent for alle synspunkter, men det skal også have en form og en substans, så alle kan blive klogere i samtalen. Og det har vi generelt været ret gode til i Fremvirke. Men vi kan blive endnu bedre!

Hvis du har lyst til at være med til vores folkelige tænketank, så meld dig ind, det koster kun 100 kr., eller send os en mail på info@fremvirke.dk, så du kommer med på vores mailingliste.

Hvis du har forslag til emner, du synes, vi skal diskutere i Fremvirke, Danmarks Folkelige Tænketank, så skriv dem i kommentarfeltet herunder.

Datoer og program for efteråret bliver annonceret i august.