Vi er nu i gang med at testkøre Fremvirkes Akademi i København over fem aftner.
Men Erika Tanos og Lene Andersen holdt faktisk verdenspræmiere på Akademiet i Stockholm den 20. august. Aftenens tema var Circles of Belonging, og både Erika og Lene stod for oplæggene.
27 personer mødte frem, og som man kan se, blev der diskuteret ivrigt ved bordene.
For det praktiske stod Thomas Kirkegaard, som er medlem i Nordic Bildung og i Klustret, hvor Akademiet blev afholdt. Tusind tak til Klustret (som i øvrigt er en del af Ekskäret Foundation, og dermed et af Tomas Björkmans projekter).
Endelig oplyser Thomas, Erika og Lene, at aftenens snacks havde nordisk tema: Bornholmske rugkiks, norsk brunost og svensk hjortronsylt.